Søværnet

Søværnet er det officielle navn for Danmarks søstridskræfter, også kaldt marinen eller flåden.
Den professionelle danske krigsflåde opstod i starten af 1500. Men siden vikingetiden havde Danmark været en sømagt. En del af vikingetogterne var private foretagender. Men der var også den kongelige flåde, som blev samlet af frie våbenføre mænd.
Svend Tveskæg (ca. år 1000) erobrede England med en kongeflåde, og Knud den Store (ca. år 1020) føjede Norge til det Danmark.
Middelalderens krigsskibe var ikke meget forskellige fra handelsskibene på den tid. Da det ofte var handelsskibe, der blev udskrevet til krigstjeneste.
Med ildvåbnenes fremkomst og skibstypernes udvikling i opdagelsestiden blev det nødvendigt at bygge særlige skibe til krigsbrug. Omkring 1500 lagde kong Hans grunden til den danske flåde ved bygning af "kongens skibe" og indretning af et flådeværft på Bremerholm, senere Gammelholm.
Denne flåde medvirkede til at i det16. århundrede at Danmark havde herredømmet i Østersøen.
Christian 4. (ca. år 1600) interesserede sig stærkt for søvæsen. Derfor blev flåden også udvidet, skibene forbedret og omsorgen for flådens personel forstærket, under hans kongedømme. Det skedte bl.a. ved opførelsen af Nyboder. Kongen førte selv overkommandoen til søs i sine krige. Desværre medførte landmilitære katastrofer og politiske fejl, at Danmark ved slutningen af hans regeringstid havde mistet herredømmet i Østersøen.
Efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1660 fik man genopbygget en fremragende flåde under ledelse af Cort Adeler og Niels Juel, og sidstnævnte skabte epoke i den internationale søkrigshistorie ved sin føring til sejren i Køge Bugt 1677.
Peder Wessel, senere Tordenskiold, bragte ingen fornyelse i Søværnet, men udnyttede de forhåndenværende muligheder genialt. At Danmark-Norge derefter fik en meget lang fredsperiode, skyldtes bl.a. tilstedeværelsen af en respektindgydende dansk-norsk flåde såvel i hjemmefarvandene som til beskyttelse af den oversøiske handel.
Men under Napoleonskrigene kunne briterne ikke tolerere en livlig handel under neutralt flag, og 1801 blev Danmark taget på sengen med flåden i vinterleje. I Slaget på Reden blev den hastigt udlagte forsvarslinje af blokskibe under Olfert Fischer nedkæmpet af Lord Nelson trods tappert forsvar. Danmark måtte opgive sin væbnede neutralitetspolitik. Men den dansk-norske flåde kunne stadig gøre udslaget, hvis den blev kastet ind på en af siderne. Det er skæbnens ironi, at Danmark stod rustet mod et fransk overfald sydfra, da briterne 1807 uventet gjorde landgang på Sjælland. Efter Københavns bombardement måtte Danmark udlevere sin flåde med alt materiel. Det som ikke kunne føres bort, blev ødelagt. Under resten af krigen førte Danmark kaperkrig med roede kanonbåde, der i vindstille eller snævre farvande var sejlskibene overlegne, men kaperiet var uden betydning for krigens gang.
1814 deltes den dansk-norske marine efter mere end 300 års samhørighed. Danmark blev ikke igen nogen betydelig sømagt, men den nye flåde beherskede dog danske og tyske farvande i 1. Slesvigske Krig, blokerede tyske havne og bidrog gennem søtransporttjenesten afgørende til sejrene ved Bov samt Fredericia.
Fremkomsten af dampskibe og siden panserfartøjer betød store ændringer i Søværnet. 1864 spillede det flydende panserbatteri "Rolf Krake" en vis rolle på Sønderjyllands østkyst, og slaget ved Helgoland, hvor Edouard Suenson sejrede, var en kamp mellem skruefregatter.
Ved 1. verdenskrigs udbrud rådede flåden over godt og moderne materiel til neutralitetsbevogtning ved patruljering og mineudlægning. Desuden uskadeliggjorde minehold ca. 9000 miner, og flåden fik ved krigens slutning Rigsdagens tak for sin indsats på begge områder. I mellemkrigstiden blev flådens materiel og personel forsømt af politiske grunde.
Under 2. verdenskrig blev Danmark angrebet af Tyskland, den 9. april 1940. Den Danske regering besluttede ikke at sætte den nu helt utilstrækkelige forsvarsstyrke ind.
Den 29. august 1944, blev en ordre udført, som blev besluttet af Søværnets ledelse og Marinemenisteriet tilbage i 1942, hvor Tyskerne stjal de Danske torpedobåde. Ordren lød: Bring skibene i sikkerhed i Sverige eller sænke dem. Det hele havde været forberet længe, så da Tyskerne dukkede op på Holmen kl. 3.58, sænkede den danske flåde straks sine egne skibe.
Danmark blev atter frit 5. maj 1945.