Kort fortalt:
Universet, er ca. 13,8 milliarder gammel.
Vores Sol, er ca. 4,6 milliarder år gammel. Afstand til jorden er 149.600.000 km.
Jorden, er ca. 5,54 milliarder år gammel.
Vores måne, er ca, 5,3 milliarder år gammel. Afstanden til jorden er 384.400 km.
Første liv på Jorden, opstod for ca. 4 milliarder år siden.
Dinosaurerne: Levede for omkring 240 millioner år siden til omkring 65 millioner år siden. Den tid kalder man for Mesozoikum (= latin og betyder en Middelalder med dyr). Mesozoikum deles ind i 3 kortere tidsrum: Trias, Jura og Kridt.
Trias-tiden varede fra 240 millioner år siden til omkring 208 millioner år siden. I denne periode begyndte dinosaurerne at udvikle sig.
Jura-tiden varede fra omkring 208 millioner år siden til 144-146 millioner år siden. I denne periode levede de rigtig store og tunge dinosaurer.
Kridt-tiden varede fra omkring 144 millioner år siden til omkring 65 millioner år siden. I denne periode udviklede dinosaurerne flest arter.
Menneskets første efterkommere, levede for ca 6 millioner år siden og har gennem flere stadier videreudviklet sig over millioner af år. Evnen til at kontrollere ild, opstod for ca, 1 – 1,5 millioner år siden.
De første mennesker, med nutidig anatomi, Homo sapiens. De menes at være opstået for omkring 200.000 år siden.
Mellemistid, ca. år 250.000 f.Kr. Pga. istiden har dækket landet er menneskelig beboelse i Danmark umuliggjort fra ca. 70.000-13.000 f.kr. De første spor af mennesker (Homo sapiens) i Danmark er fra ca. år 12.000 f.Kr.
Yngere stenalder, ca. år 4200 f.Kr.
Bronzealder, ca. år 1800 f.Kr.
Keltisk Jernalder, ca. år 500 f.Kr.
Romersk Jernalder, ca. år 0 (Kr. f.)
Folkevandringstid, ca. år 400 e.Kr. “danerne” erobrer Danmark.
Vikingetiden, ca. år 800-1100.
- I vikingetiden blev den egentlige stat Danmark skabt.
- Danmarks første rigtige konge var Gorm den gamle.
- I 960 blev kristendommen indført i Danmark af Harald Blåtand, beviset kan stadigvæk ses den dag i dag på Jellingstenen i Jelling.
- Den gang var der skabt et stort dansk kongerige, som indeholt det sydlige Sverige, Slesvig-Holsten, Grønland, England og Normandiet,. I starten af år 1000 havde Danmarks rige nået sin største udbredelse med erobringerne af Norge, Skåne, Halland, Blekinge og Island. Senere gik dele af disse landerobringer atter tabt.
Middelalderen, ca. år 1100-1400.
- Efter vikingetiden blev Danmark et kongedømme, hvor kongerne blev udvalgt.
- Der havde været mange konger i Danmark på samme tid, men i starten af 1100 tallet var kun 3 konger tilbage, som delte magten.
- Efter en borgerkrig blev Valdemar i 1157 enekonge i Danmark, og Roskilde Danmarks hovedstad.
- 1219 besejrede Kong Valdemar Sejr estlændernes hær i slaget ved Lindanise i Estland, grunden til vi vandt slaget var, efter signe, at et flag faldt ned fra himmelen nemlig Danmarks flag, Dannebrog.
- I 1347 kom den sorte død, som stoppede i 1352. Men sygdommen havde da lagt ½ af den danske befolkning i graven, og gjort stor skader på landet.
- I 1397 oprettede dronning Margrethe 1 Kalmarunionen, hvor Norge, Sverige og Finland blev dansk.
- I starten af 1400 tallet var København blevet en kæmpe handelsby og bliver af kongen erklæret for landets nye hovedstad.
Renæssancen, ca. år 1400-1700.
- Da Christian d.1, midt i 1400 tallet, blev konge begyndte vores utallige krige mod vores ærkefjende, Sverige.
- Sverige blev dansk under Christian d.2 i starten af 1500. Men kort tid efter mistede vi næsten hele Sverige til svenskerne på nær Skåne, Halland og Bekinge og Gotland.
- Christian d.3 var den konge der indførte protestantiske kirke og gjorde Danmark til et protestantisk land i 1535.
- Frederik d.2 byggede sig et slot i Helsingør, Kronborg slot. Herfra kontrollerede kongens mænd skibsfarten i Øresund og indkasserede den upopulære Øresundstold.
- I 1570 oprettede Frederik d.2 sin egen personlig livgarde, Drabantgarden.
Frederik deltog også i den svenske syvårskrig 1563-1570, hvor han prøvede at erobre Sverige tilbage til Danmark. Men krigen endte med at svenskerne beholdt det nordlige Sverige. - Pludselig dør Frederik d.2 i 1588, og hans 11 årige søn, Christian (Christian den 4), blev gjort til tronarving.
- Christian d.4 var konge fra 1588 til 1648, ialt 60 år, og er den konge i Danmark med den længste regeringstid.
- Han blev også kendt som den store byggemester, han byggede f.eks. Frederiksborg, Rundetårn, Børsen, Rosenborg, kongens have, Kristianstad, Christianshavn, Nyboder. Samtidig gjorde han København til landets rigeste og største handels- og havneby.
- Men Christian d.4 så sig selv som den store feltherre:
Først Kalmarkrigen 1611-13 mod Sverige, og så anden del af 30′ årskrigen i Europa. - Under et slag i Tyskland led Christian d.4 et stort nederlag til tyskerne i 1629, som rykkede op i Jylland og plyndrede fra Holsten til Skagen.
- I midten af 1600 tallet udbrød en ny krig mod svenskerne, som også gik dårligt for Danmark.
- I 1644 deltog Christian d.4 med i søslaget ved Kolberger Heide, hvor Christian mistede sit højre øje.
- I 1645 sluttedes der fred og Danmark må give afkald på nordlige Norge og Gotland til Sverige.
- I 1648 døde Christian d.4 på Rosenborg slot, som 71 årige. Da Christian den 4. blev konge var Danmark et rigt og stærk stormagt, men da han døde efterlod han landet fattigt og svækket.
Enevælden, ca. år 1660-1730.
- I 1648 blev Frederik d.3 konge.
- Ca. 10 år efter erklærede Frederik d.3, krig mod Sverige.
- Under krigens første år om sommeren kom svensken syd fra og gik op i Jylland.
- Om vinteren frøs Bælterne, og svenskerne kunne gå over Lillebælt, besætte Fyn, og der efter videre over Storebælt. De satte nu kurs mod København.
- Frederik d.3 måtte indgå fred året efter krigen startede. Hvor Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm og Trondheim i Norge. Den svenske konge ombestemte sig dog, og ville have hele Danmark.
Her efter indgik Danmark en millitæraftale med Holland og Polen i 1658. Hollændernes og polakkernes hær nedkæmpede svenskernes hær i et blodig slag, og gjorde Jylland atter dansk. Senere blev Norge og Bornholm renset for svenske tropper. - I 1659 stormede den svenskernes hær København, men med hjælp fra den danske hær, hollændernes og polakkernes millitærstøtter, og deres flåder lykkes det os at slå svenskerne tilbage. Den svenske hær blev besejret og svenskerne indgik en fredserklæring i 1660. Men desværre viste det sig at, Skåne, Halland og Blekinge nok var tabt for altid.
- Krigen havde efterladt Danmark på fallittens rand, og indbyrdes stridigheder mellem adelen, de gejstlige og de borgerlige resulterede i Enevældens indførelse.
- Frederik d.3 indfører enevælden i 1660. De danske konger har nu den totale magt over Danmark.
- Frederik d. 3 dør i 1670, og blev efterfulgt af sønnen, Christian d.5.
Hans første plan var at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge.
I 1675 brød den skånske krig ud mod svenskerne.
Da krigen sluttede fire år efter var der ikke ændret noget med landets størrelse. - Christian d.5 dør 1699. Med den ny konge, Frederik d.4 udbrød den sidste krig mod svenskerne, Den Store Nordiske Krig.
Til søs havde Danmark den norske søhelt, Peter “Tordenskjold” Wessel til at hjælpe.
Krigen slutter i 1720, men Skåne, Halland og Blekinge blev aldrig dansk igen. - Frederik d.4 dør ti år efter og efterfulgt af Christian d.6.
Demokrati, ca. år 1800.
- Danmark besluttede i 1800 at indgå et neutralietsforbund sammen med Sverige og Rusland.
- Forbundet var ikke noget at England kunne lide, derfor sendte de 1801 sin flåde mod København, og vi havde slaget på Reden, hvor englændernes viceadmiral Nelson var med.
- Englænderne vandt søslaget og tvang Danmark ud af forbundet.
- Ca. seks år senere kom englænderne igen, og bad om at få udleveret den danske flåde, men svaret var nej, og så bombarderede englænderne København. Over ½ af København blevet i den forbindelse totalt ødelagt.
- 1807 sejlede Englænderne væk med den danske flåde. Derefter gik Danmark over på Napoleons side.
- Efter freden der kom i 1815 måtte vi afstå Norge til Sverige, efter at have været dansk i over 400 år.
- I 1818 oprettede Frederik d.6 Nationalbanken.
- 1847: Danmarks første jernbane åbnes; Roskildebanen. Banen forlænges til Korsør og åbner 1856.
- 1848 dør Christian d.8 og Frederik d.7 blev den nye konge. Den 5.juni 1849 underskrev han Danmarks første grundlov.
- Det kom på et godt tidspunkt, for i mange år havde den danske befolkning været trætte af enevælden, og ville hellere have demokrati.
- 1848 i Slesvig-Holsten ville man også have sin egen fri forfatning, at blive en del af Prøjsen, men det svarede Frederik d.7 nej til, og der med udbrød Treårskrigen.
- Danmark fik millitærstøtte fra Sverige-Norge og Rusland. Slesvig-Holsten fik millitærstøtte fra Prøjsen.
- Krigen varede til 1850 hvor slaget ved Issted blev Slesvig erobret af Danmark.
- Men først i 1851 underskrev slesvig-holstenerne fredserklæringen, og Treårskrigen var slut.
- 1862 åbner jernbanen Aarhus – Randers.
- I 1863 blev Slesvig indlemmet i Danmark, og novemberforfatningen blev udarbejdet. Men Frederik d.7 dør, og det bliver den nye konge, Christian d.9 som underskrev forfatningen.
- Men Prøjsens rigskansler Otto von Bismarck var imod novemberforfatningen og erklærede Danmark krig.
Krigen 1864.
- Danmarks ca 48.000 soldater tog opstilling på Danevirke i februar 1864.
- Sydpå nærmede den prøjsisk-østrigske hær på over 58.000 veldisciplinerede soldater sig.
- Den danske hær sig fra Danevirke og op til Dybbøl.
- Den lange march til Dybbøl gik ud over kampmoralen og disciplinen i den danske hær.
- 18 april 1864 stormede prøjserne og østrigerne den danske hærs stillinger på Dybbølstillingen.
- Angrebet var et voldsomt slag og den danske hær måtte flygtede op til Fredericia, slaget kostede den danske hær ca. 5000 soldater og den prøjsike-østrigske hær omkring 1700 mand.
- Få måneder senere var krigen slut, krigen var et stort nederlag for Danmark. Den danske grænse gik nu ved kongeåen.
Industrialisering, ca år 1900.
- Efter krinen 1864, var Danmark blevet et meget lille land, og det demokratistyret havde spillet fallit.
- Den nye statsminister var J. Estrup fra pariet Højre, Landstingets stærkeste parti.
- Folketingets største parti var Venstre. De gik ind for fremskridtet og industri. Det gjorde statsministeren ikke.
- Midt i 1880’erne gjorde Folketinget oprør mod Landstinget. Estrup svaret igen med at opløse Folketinget, men blev tvunget af kongen til at opgiv den beslutning.
- Næsten på samme tid blev Socialdemokratiet oprettet.
- I 1850’erne Danmark langsomt ændret at være et landbrugsland til en industrisamfund.
- Dampmaskinen var blev opfundet i England i starten af 1800-tallet.
- I Danmark blev Dampmaskiner brugt på fabrikker, kraftværker og skibe. Sidst i 1890’erne også af jernbanen.
- Københavns nye rådhustårn slog for første gang nytårsaften til det ny år 1900.
Genforeningen, ca. år 1900-1940.
- 1900: Bornholms første jernbanestrækning åbner, Rønne – Nexø.
- 1914: 1.verdenskrig bryder ud. Danmark erklærede sig for neutral.
- 1918 1.verdenskrig slutter og stemningen i Danmark var ikke god. bl.a. var priserne på mad andre forbrugsvarer blevet meget høje.
- 1920: Der opstod dog noget glædeligt for Danmark. Efter en afstemning vendte Sønderjylland, efter 56 års fravær, atter tilbage.
- 1925, 1 april: starter en radioforsøgsordning under navnet Statsradiofornien, som i 1927 bliver landsdækkende.
- Omkring 1930 Blev Danmark hård ramt af stor arbejdsløshed og fattigdom.
- en ny statsminister var socialdemokraten Stauning. Han arbejdede hårdt for giv arbejderne bedre forhold og bedre løn.
- I 1933 var Lillebæltsbroen færdigbygget, og i København kørte de første S-tog.
- I slutningen af 30’erne var krisen for Danmark ved at være forbi.
2.Verdenskrig, ca. år 1940-1945.
- Den 2. verdenskrig startede september 1939, da Nazi-Tyskland angreb Polen.
- Den 9. april 1940, kom krigen til Danmark. De tyske tropper mødte let modstand i Sønderjylland, men ellers ikke. Samme dag om eftermiddagen overgav Danmark sig.
- I starten af 1943 led tyskerne et blodig nederlag ved Stalingrad, og deres krigslykke vendte for alvor. Modstanden mod tyskerne, i de besatte lande voksede nu.
- Fra 1943 til 1945 lavede danskerne modstand mod tyskerne i flere former. F.eks. sabotage mod jernbanerne, broer, fabrikker, tyske militære installationer, og havne rundt omkring i landet.
- Natten til den 2. oktober 1943 forsøgte tyskerne at arrestere de ca. 7000 danske jøder, men de fleste var allerede blevet smuglet til Sverige, ved hjælp fra den danske modstandsbevægelse.
- Kun ca 470 danske jøder blev fanget, og sendt til Theresienstadt koncentrationslejren.
- Den 4. maj 1945 hørte hele Danmark det glædelige budskabet fra BBC i Londons : “I dette øjeblik meddeles det at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvest-tyskland og i Danmark har overgivet sig”.
- Efter 5 års besættelse var det meste af Danmark atter frit. Men det skete ikke for Bornholm. Tvært i mod.
- 7 og 8 maj 1945 bliver Bornholm bombet af russerne. Da de tyske tropper der, ikke ville overgive sig til andre end englænderne. Men de kom ikke.
- 9. Maj 1945, Bornholm besættes af russerne, som bliver der i 11 måneder.
- 5. april 1946, forlod de sidste russere øen og Bornholm var igen frit, som det øvrige Danmark.
Nyere tid, ca. år 1945-2000.
- 1946: oprettede Danmark, Sverige og Norge SAS.
Efter signe havde Danmark de bedste lufthavne, Sverige de bedste fly, Norge de bedste piloter. - 1949: Danmark blev medlem af NATO.
- 1949: Fra Danmarks Radio kunne man for første gang se fjernsyn.
I starten af 1950’erne kom det første supermarked i Danmark. - 1967: Første farvefjernsyn i Danmark blev sendt i marts. Fra forsøgssender i Gladsaxe.
- 1967: blev det i skolerne forbudt lærerne, at slå eleverne.
Indtil nu lød en skoleuge på 6 dage, men i 1970 blev lørdag en del af weekenden. - 1968: Den sidste jernbane på Bornholm, Rønne – Nexø, lukker 28 september.
- 1972: Efter 585 år fik Danmark igen en Dronning; Dronning Margrethe d.2.
- 1972: Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til medlemskab af EF (det Europæiske Fællesskab), hvorefter Danmark blev medlem fra den 1. januar 1973. EU (den Europæisk Union) blev indført i forbindelse med Maastricht-traktaten fra 1993.
- 1986: Blev det vedtaget at bygge en bro over Storebælt. Arbejdet startede i 1988 Jernbanen over Storebælt åbnede i 1997, og motorvejen i 1998.
- 1991, marts: underskriver den danske og den svenske regering en aftale om en fast forbindelse over Øresund. I 1995 starter byggearbejdet på forbindelsen, og broen åbnes i juli 2000.