Bornholm – 1945 til 1946 – besat og befriet

Hvor mange danskere er klar over, at det i 2021, er 75 år siden Bornholm blev befriet?

Der er rigtig meget litteratur, som beskriver Danmarks besættelse 1940 til 1945. Knap så meget om; Bornholms bombning d. 7 og 8 maj. Besættelsen af russerne d. 9 maj 1945 og besættelsen, som varede til 5 april 1946. Hvor de sidste russiske soldater forlod Bornholm, efter 11 måneders besættelse. Først hermed var hele Danmark frit igen. Men hvis man spørger til Danmarks befrielse, lyder det normalt, at det var 40 til 45 og befrielsen var 5 maj 45. Det sidste besatte år glemmer vi bare…?

Det undre mig, at den Bornholmske krig og besættelse er nærmest forbigås i glemsel.

I folkeskolen kan jeg ikke huske, at det var et emne, som blev brugt meget tid på. Som voksen, har jeg heller ikke hørt meget om den hændelse. Først da jeg begyndte, at være gæst på Bornholm, fik jeg af og til hørte og set lidt om det.

Har også fundet lidt litteratur og film, som beskriver den russiske besættelse. Det meste er kortfattet og overfladisk. Det bliver nærmest fremlagt, som om det der skete på Bornholm efter befrielsen d. 5 maj 1945, ikke rigtig har betydet noget og tiden med russerne var fryd og gammen på solskinsøen.

Så faldt jeg over et par bøger, hvor forfatterne har gravet noget dybere ned i historien. Det giver et helt andet billede, af den ”dejlige” tid på Bornholm i 1945 – 46.

Tja, det er 75 år siden, er det så ikke lige meget, om vi ved hvad der skete? – Det syntes jeg ikke.

Bornholm – en del af Danmark – blev den gang ”glemt” af signe egne, i en svær tid. Men desværre også i årene efter. Er det bare i orden eller skal vi ikke lige se på hvad der skete og lære af det?

Danmark havde været besat i 5 år, da befrielsen kom d. 5 maj 1945. Det var en tid for glæde i Danmark. Også på Bornholm. Hvor glæden blot varede i kort tid og blev afløst af uvished og frygt. Disse dage, var det i hele landet meget forvirring og ting der skulle styr på. Bl.a. havde den danske regering ikke været i funktion, siden augustoprøret d. 29 august 1943. Befrielsesregeringen viste sig allerede om formiddagen den 5 maj 1945 og det første møde i Rigsdagen var d. 9 maj 1945. Det var dagen efter det sidste bombardement på Bornholm og samme dag russerne besatte Bornholm. Denne kendsgerning blev dog slet ikke nævnt i Rigsdagen…

Bornholm var i sine skæbne dage 5 maj til 9 maj 1945 stort set overladt til sig selv. Blev bombet den 7 og 8 maj. 10 bornholmere døde, også flere tyskere omkom. Mange tusinde familier blev hjemløse. Øen blev besat af russerne d 9 maj 1945. Kunne alt dette og det som kom her efter, være blevet forhindret af det danske hovedland???

Selvfølgelig var det frygtindgydende, hvad den russiske krigsmaskine havde i sinde med Bornholm og Danmark. Men hvorfor var det nødvendig, at overhøre og tilside stille sine egne landsmænd og kvinder på Bornholm. Af gode grunde har jeg ikke selv oplevet hvad der skete, men bare jeg læser om, at den danske regering takker og roser russerne for ”befrielsen” af Bornholm og den disciplinerede måde de opfører sig på under besættelsen, gør mig ked af det inden i. Var det virkelig nødvendig, at opføre sig sådan, over for signe egne landsmænd, som var blevet bombet og besat???

Svarene må stå tilbage i historien…

Men retfærdiggøre det, at vi stadig den dag i dag, ikke rigtig må kende historien om hvad der egentlig skete den gang? Bornholm – en del af Danmark – blev den gang ”glemt” af signe egne, i en svær tid. Men desværre også i årene efter.

Hvorfor er der ikke en mindedag for hændelserne på Bornholm? Skal vi ikke alle, på en eller anden måde påmindes det som skete den gang? De uskyldige ofre under bombningen og dem som led under den efterfølgende besættelse, skal de ikke mindes og huskes?

Skal vi ikke lære af historien? Danmark, er det ikke en hel enhed, hvor vi står sammen og hjælper hinanden, ud i alle afkroge af landet, i medgang og modgang?

Efter 75 år, så syntes jeg, som helt almindelig dansker, at det må være på tide…

Jeg har her sammensat en kort liste over hvad der skete i 1945 – 1946, omkring Bornholms skæbne, ud fra det jeg har læst:

Bornholm, 1945 til 1946 - besat & befriet

Billede 1 af 1